Logo: Vand i Byer, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Vand i Byer
 Netgroup Netgroup  In English In English   Udskriv Udskriv  Søg Søg
Du er her: Vand i Byer > Enregis Scandinavia

Enregis Scandinavia

Enregis Scandinavia
Nyt gårdmiljø er etableret oven på Enregis nedsivningsanlæg hos boligforening i Valby

Leverandør: Enregis Scandinavia arbejder med regnvandshåndtering og miljøstyring. Virksomheden er en selvstændig del af LK-Gruppen, der har over 20 års erfaring med at etablere, vedligeholde og servicere udemiljøer og grønne anlæg. Enregis leverer først og fremmest patenterede regnvandskassetter og rensefiltre. Virksomheden udspringer af et tysk firma og er nystartet i Skandinavien i 2011. 

Produkter og kompetencer: Enregis regnvandskassetter kan samle, nedsive og rense regnvand fra bygninger, veje, pladser og grønne anlæg. Systemet kan forsinke op til 10.000 kubikmeter vand i ét anlæg. Desuden er kassetterne så stærke, at de kan modstå et tryk på op til 600 kN pr. kvadratmeter. Det gør dem også velegnede under veje og parkeringspladser. Et særligt filter kan rense vejvand for tungmetaller, og et biologisk filter fjerner spildolie. Enregis’ regnvandssystem er blandt andet certificeret af det tyske teknologiske institut.

Eksempel på projekt: Enregis har blandt andet leveret regnvandsløsninger til en andelsboligforening på Wilhelm Thomsens Allé i Valby med ca. 350 beboere. Her ledes alt tagvand uden om kloakken og nedsives i stedet i to lag regnvandskassetter under det grønne anlæg mellem husene. Vandet løber via nedløbsrørene ned over let buede fliser i belægningen og ud i cirkelformet lavning i midten af anlægget, hvorfra det siver ned. Læs mere om projektet på LAR i Danmarks hjemmeside.

Samarbejde: Enregis produkter kan være relevante for alle, der efterspørger løsninger til lokal håndtering af regnvand. Især mange boligforeninger er interesserede, fortæller Henrik Kielland. ”Det bruger vi en del tid på og kan mærke, at muligheden for at få 40 pct. af tilslutningsbidraget tilbage motiverer mange til at gå i gang. De vil selvfølgelig gerne undgå dyre og besværlige oversvømmelser med regnvand og kloakvand i kældre og gårde.” Enregis er med i Vand i byer for at få mulighed for at udveksle erfaringer. ”Vi stiller også gerne vores produkter til rådighed i afprøvninger. I det hele taget er vi interesseret i at deltage i projekter, hvor vi kan vise og dokumentere produkternes nedsivnings- og renseevne,” siger Henrik Kielland.

Hjemmeside: www.lk-gruppen.dk

Kontakt:
Henrik Kielland
E-mail: hki@lk-gruppen.dk
Tlf.: 7013 1713

Banner: Byggros
 Seneste nyt