Logo: Vand i Byer, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Vand i Byer
 Netgroup Netgroup  In English In English   Udskriv Udskriv  Søg Søg
Du er her: Vand i Byer > GEUS

GEUS

GEUS_Nedsivningspotentiale

Videninstitution: GEUS er en selvstændig forsknings- og rådgivningsinstitution og arbejder med alt, hvad der foregår under jorden. Arbejdsfeltet omfatter geovidenskabelige undersøgelser, forskning, rådgivning og geologisk kortlægning. GEUS råder over store mængder data, der gør institutionen til Danmarks geologiske hukommelse. GEUS er knyttet til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og er en del af Geocenter Danmark sammen med Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Vandressourcegruppen udgør ca. 80 medarbejdere.

Kompetencer og interesser: Vand i byer kan ledes væk, opbevares og nedsives. GEUS har den største ekspertise i Danmark, når det drejer sig om hydrauliske forhold i jorden. Ekspertisen ligger både på kvantitet og kvalitet. GEUS kan være med til at klarlægge, hvor meget vand der kan nedsives hvor, og undersøge om det er en risiko for grundvandet og eventuelt skal renses. Desuden er GEUS førende i Danmark – og måske i verden – på sprækker i jord. Seniorforsker Knud Erik Klint forklarer, at det skyldes lang erfaring fra studier af grundvandets sårbarhed: ”I de undersøgelser udpeger vi områder, hvor der er risiko for, at nitrat og pesticider siver ned til grundvandet. Men den samme viden kan også bruges omvendt til at finde ud af, hvor man bedst kan nedsive regnvand.”

Eksempel på projekt: GEUS er i gang med et konkret projekt, der undersøger kapaciteten i faskiner. Projektet foregår i regi af Byer i vandbalance, som er det første innovationskonsortie, der udspringer af partnerskabet Vand i byer. I projektet undersøger forskerne bl.a., hvor hurtigt forskellige typer faskiner kan tømmes. Desuden laver de detaljerede undersøgelser af jordbunden for at kortlægge, hvor man bedst placerer faskiner for at få optimal nedsivning. ”Det meste af Danmarks ler kan ikke aftage ret meget vand, så vi ser også på, om man kan udnytte de naturlige sprækker bedre. Et alternativ er at stimulere nedsivningskapaciteten ved at skyde sandfyldte lag ind i leret,” fortæller Knud Erik Klint.

Samarbejde: Som førende grundvandseksperter er det naturligt for GEUS at være med i Vand i byer. ”Samtidig har vi den fordel, at vi som sektorforskningsinstitution er vant til at arbejde tæt sammen med praktikere,” fremhæver Knud Erik Klint. Helt aktuelt er GEUS i gang med at udarbejde et webbaseret værktøj til geologisk karakterisering, som vil gøre det nemmere at udpege de bedste områder til nedsivning. GEUS udvikler og tester desuden løbende nye metoder til at kortlægge de hydrauliske forhold i jorden. Denne ekspertise indgår naturligt i samarbejder om vand i byer.

Hjemmeside: www.geus.dk

GEUS_Knud Erik KlintKontakt:
Knud Erik Klint, Seniorforsker, Afd. for Grunvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning
E-mail: kesk@geus.dk
Tlf.: 2055 5248

Banner: Region Midtjylland
 Seneste nyt