Logo: Vand i Byer, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Vand i Byer
 Netgroup Netgroup  In English In English   Udskriv Udskriv  Søg Søg
Du er her: Vand i Byer > Niras

Niras

Fotograf, Niras

Rådgiver: NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter i 35 lande og godt 1.200 medarbejdere. Ydelserne er uvildig rådgivning inden for byggeri, anlæg, forsyning, miljø, energi, infrastruktur, planlægning, økonomi, management og udviklingsbistand. Hovedkontoret ligger i Allerød. NIRAS har desuden afdelinger i 13 danske byer. Opgaverne løses primært tværfagligt i projektteams. Det giver mulighed for at sammensætte det rigtige hold til hver opgave på tværs af organisation og geografi.

Viden og kompetencer: NIRAS har ekspertise i alle former for klimatilpasning inklusiv helhedsorienteret håndtering af vand. Virksomheden fokuserer desuden på at integrere klimatilpasning, naturgenopretning og hensynet til vandressourcer i sine løsninger. Vandmiljø, natur, landskab, tilgængelighed og kulturhistoriske værdier tænkes sammen med de udfordringer, der ligger i øgede mængder vand. ”Det gør os stærke, at vi bruger vores kompetencer uden at se på de traditionelle administrative og faglige grænser”, siger Esben Ravn Iversen fra afdeling for Vand og Forsyning. Biologier, hydraulikere, hydrologer, geologer, geografer og alle typer ingeniører arbejder i relation til vand i byer.

Eksempler på projekt: Efter et kraftigt regnskyl i 2010 gik Usserød Å i Nordsjælland over sine breder og oversvømmede flere hundrede huse. Skaderne beløb sig til over 250 mio. kr. For at undgå gentagelser har de tre kommuner langs åen sammen startet et omfattende miljø- og klimatilpasningsprojekt. NIRAS er rådgiver på projektet, der også skal skabe grundlag for flere rekreative områder, sikre vandplanernes målsætning og bedre vandmiljø. ”Vi har arbejdet meget med at sikre åens naturkvaliteter. Man kan jo godt lægge fliser i bunden for at øge vandføringen, men det reducerer naturindholdet og den rekreative oplevelse langs det bynære vandløb,” siger Esben Ravn Iversen. Projektet består dels af en fælles strategi for Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal kommuner, dels en plan for konkrete initiativer, der skal gennemføres over en årrække med start i efteråret 2011. Strategien forholder sig til tekniske indsatser og giver forslag til organisationsændringer og samarbejdsformer. Den identificerer desuden juridiske udfordringer og foreslår finansiering. Læs mere på NIRAS’ hjemmeside.

Hvad kan vi tilbyde: NIRAS er med i Vand i byer for at have fingeren på pulsen og holder døren åben for innovative projekter. Virksomheden har igangsat mange udviklingsprojekter, der ser på samfundets udfordringer i forhold til at håndtere vand i byer. ”Det er vores hensigt at indgå i samarbejdet i Vand i byer, når vi kan se, at indsatsen løfter vores viden og dermed bidrager til NIRAS’ udvikling og forretning,” siger Esben Ravn Iversen.

Hjemmeside: www.niras.dk

Niras_Esben Ravn IversenKontakt:
Esben Ravn Iversen, Ingeniør
E-mail: eri@niras.dk
Tlf.: 4810 4534



Carsten Fjorback, Geolog
E-mail: cfk@niras.dk
Tlf.: 8732 3282

Henrik Lynghus, Ingeniør
E-mail: lyn@niras.dk
Tlf.: 4810 5712
 

Banner: Wavin
 Seneste nyt